Årets Netværker gruppe 1

Kristian Møller
Unico

Jeg har været i Silkeborgnet gennem 3 år, og er utrolig glad for at få titlen som ”Årets netværker” – Der er mange i gruppen som kunne have fået den titel hvis man spørger mig, for et godt netværk for mig består i at give og ikke kun tage. Dette genspejler Silkeborgnet rigtig godt. Når man kommer til møderne er folk engageret, og ingen kommer for at spilde hinandens tid. Dette er en målsætning Silkeborgnet har sat fra første dag, og dette bliver holdt i stram snor af både facilitator og koordinator.

Jeg er ikke i netværket for at sælge til medlemmerne, men for at få deres tillid og troværdighed, så de kan være ambassadører for mig ude i erhvervslivet. Det at skal lease en bil ud, handler utrolig meget om tillid til sælgeren, men også til firmaet. Dette giver netværket mig hjælp til via vores snakke om dagligdagens udfordringer hos de forskellige virksomheder. Jeg er utrolig glad for at være en del af Silkeborgnet, og jeg kan varmt anbefale det til andre, men husk man skal komme for at give ikke og tage.

Skærmbillede 2018-04-09 kl. 14.15.41

Årets Netværker gruppe 2

Lykke
Isofilm

Ved udgangen af 2017 havde jeg den store fornøjelse og ære at blive kåret som årets netværker i Erhverv Silkeborg (Gruppe 2)

Jeg har været en del af Silkeborgnet siden 2015, hvor jeg sagde mit faste job op, for at gå med i mandens filmproduktionsselskab ISOfilm. På det tidspunkt var ISOfilm vækstet fra ham selv, til 3 personer + mig.

Det er altid en stor fornøjelse at deltage i møderne. Det er dejlige mennesker og jeg går altid der fra fyldt med energi og inspiration.

Det er en naturlig del af mit daglige arbejde, at tænke i hvad de mennesker jeg omgiver mig med, bidrager med til deres samarbejdspartnere og kunder. Derfor er det ekstra dejligt med denne anerkendelse, at blive bekræftet i at de connections jeg skaber, og de input jeg kommer med kan bruges.

Skærmbillede 2018-04-09 kl. 14.14.56